Mine kompetencer

Jeg har i mit konsulentarbejde specialiseret mig indenfor personlig udvikling. Jeg har gennem årene fået mulighed for at samarbejde med mange forskellige virksomheder, hvilket har givet mig en god baggrund for at kunne indlede et samarbejde med en hvilken som helst virksomhed spændende fra produktionsvirksomheder til servicevirksomheder.

Det er min oplevelse, at min væsentligste kompetence er ved hjælp af forskellige værktøjer, at gøre det muligt for den enkelte at opnå en større selvindsigt. Gennem denne større selvindsigt bliver det muligt for det enkelte individ at ændre egne holdninger og slippe behovet for at udvise en fortidig adfærd. Den enkelte får således gennem selvindsigt adgang til andre kompetencer og andre handlemuligheder, der som en yderligere fordel kan gøre det muligt at gøre sig fri af afhængigheden af andres adfærd.
Det bliver således muligt at ændre egen adfærd og som følge af denne adfærdsændring ændrer omgivelserne respons.

Jeg giver den enkelte mod til at stå ved sig selv ved igennem en ny indsigt og gennem ny viden at få mod til adfærdsændring, og denne ændring i reaktionsmønster afføder ændring i omgivelsernes respons, hvormed en ond cirkel kan blive brudt.



Som Kierkegaard har sagt:

"At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv"!
E-MAIL: ELLEN@ELLENESMANN.DK - TLF: 86 23 29 00